Trods stærke nøgletal fra det amerikanske i denne uge faldt markedsrenterne i USA tilbage torsdag, da investorerne søgte sikkerhed fra tunge teknologifald i aktiemarkedet.
Samtidig lagde svage kinesiske og tyske nøgletal også en dæmper på de globale vækstforventninger.
Læs også: Apple mister 190 mia. dollar i værdi på to dage - det frygter investorerne
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 4 basispoint til 4,25 pct., hvilket var 3 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Henover torsdagen svingede den tiårige rente mellem 4,24 og 4,30 pct.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente bakke med 7 basispunkter til 4,95 pct.
- Renterne sætter sig især i den korte ende. Det skyldes formentlig flugt mod sikkerhed. Hvorfor falder renterne lige i den korte ende? Fordi man kan få en ret høj rente der, så hvorfor tage risikoen i den lange ende, kommenterer seniorstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen.
Læs også: Her ser strategen de næste aktieafkast
De amerikanske aktier var udsat for solidt udsalgspres torsdag, især i teknologisektoren, da investorerne var bekymrede over Kinas forbud mod brug af Apples iPhone i regeringskontorerne. Nasdaq-indekset faldt på den baggrund med 0,9 pct., men det var i tidlig handel også i minus med 1,7 pct.
- Hvis investorerne er bekymrede for selv det aktiesegment med store selskaber med solid pengestrøm, altså kvalitetsselskaberne, så vælger man nok de korte statslån i stedet. Det forsigtige segment af aktier flyttes derfor over i obligationer.
Rentestigninger torsdag ignorerede således det laveste antal nytilmeldte ledige i USA siden februar og onsdagens stærke SIM Servidce-indeks, som nåede sit højeste i seks måneder.
Omvendt viste tal tidligere torsdag, at Kinas eksport igen faldt i august, og det samme gjorde den tyske industriproduktion i juli. Tegn på, at den globale vækst halter, hvilket alt andet lige vil presse renterne tilbage.
.\˙ MarketWire