Investorer har handlet teknologiaktierne op i nye højder.

Stigningen i den del af aktiemarkedet blev hjulpet af en markant stigning i Alphabets aktiekurs efter en overraskende melding om, at selskabet har opnået et gennembrud inden for kvantecomputere. 

Tech-investorer blev så begejstrerede, at Nasdaq-indekset for første gang nogensinde passerede niveauet 20.000 onsdag, bemærker CNBC.

Alphabet, Googles moderselskab, steg 5,5 pct. onsdag, efter lanceringen af det, der er blevet kaldt en banebrydende kvantecomputer-chip kaldet "Willow." Den er blevet rost som et stort teknologisk gennembrud. Alphabet-aktien er nu på vej mod sin bedste uge siden marts 2023.

»Willow-chippen forbinder momentumet bag AI med konkrete måder at udnytte teknologien kommercielt – noget investorer vil fokusere mere på i det kommende år,« udtaler Brian Mulberry fra Zacks Investment Management, der kalder Alphabet for et af de mest innovative virksomheder.

Wall Street er optimistiske på Alphabets fremtid, og analytikere forventer yderligere kursstigninger på over 6 pct. Bank of America fremhæver virksomhedens stærke innovationshistorie og potentiale for at skabe en langsigtet konkurrencefordel med kvante-teknologi.

Alphabet tjener styrtende med penge på sin søgemaskine Google og på streamningplatformen YouTube, der spiller en central rolle som en af verdens største platforme for videoindhold og digital annoncering. Tjenesten har bidraget markant til Alphabets samlede omsætning, især gennem målrettede annoncer.