Tyske Puma må skære i forventningerne til året og forventer nu et driftstab i 2025, primært grundet amerikanske toldsatser.
Investorer har reageret ved at finde børskniven frem og skåret 18 pct. af Pumas markedsværdi fredag, efter den tyske sportstøjsgigant offentliggjorde et dårligere end forventet salg i andet kvartal og nedjusterede sine forventninger til hele året, skriver CNBC.
Puma advarer om, at amerikanske toldsatser vil få mærkbar konsekvenser.
Puma har efter børslukketid torsdag meldt ud, at det går dårligere end forventet. Selskabet regner nu med, at salget i år falder med over 10 procent – tidligere troede man, det ville stige en smule.
Samtidig forventer Puma at få et driftsunderskud i 2025. Før havde man regnet med et overskud på op til 525 millioner euro, men det har ændret sig til 445 mio. euro efter nye vurderinger af, hvordan toldsatser påvirker forretningen.
Selskabet peger på en række udfordringer, herunder "vedvarende volatil geopolitisk og makroøkonomisk volatilitet", samt "dæmpet brandmomentum, ændringer i kanalmix og kvalitet, effekten af amerikanske toldsatser og forhøjede lagerniveauer", som vil påvirke præstationen negativt.
Ifølge Puma forventes de amerikanske toldsatser at have en negativ effekt på bruttofortjenesten på omkring 80 millioner euro.
Det foreløbige salg i andet kvartal faldt 2 pct. i forhold til året før, justeret for valutaudsving, til 1,94 milliarder euro, hvilket var under analytikernes forventninger.
Salgsnedgangen skyldtes primært et fald på 9 pct. i Nordamerika samt tilbagegang i Europa og Asien-Stillehavsområdet.

