Hormuzstrædet er ifølge Irans udenrigsminister igen åben for kommercielle skibe under våbenhvilen.

Det har startet en aktiefest på markederne op til weekenden.

»Investorerne reagerer med en vis lettelse på nyheden og kvitterer ved at sende aktierne til vejrs bredt set,« vurderer Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

Selvom aktierne brager op, så er det vigtigt, at man prøver at bevare roen som investor, lyder det fra aktiechefen:

»Som investor kan man dog ikke puste helt ud endnu. For der er kun tale om en genåbning af strædet under den midlertidige våbenhvile, og der er fortsat betydelig usikkerhed om, hvordan hele situationen udvikler sig,« siger aktiechefen.

Donald Trump har takket Iran på det sociale medie Truth Social, men skriver ligeledes, at den amerikanske blokade fortsat vil være i kraft, da den kun gælder Iran.

Læs også: Pentagon vil have bilproducenter til at bygge våben – GM og Ford i samtaler

Læs også: Børshuse ændrer syn på Novo-aktien: Så meget kan den stige

Millionærklubben

Der er ikke noget, der kan få farven retur i investorernes kinder som et godt, gedigent opadgående momentum, og starten på ugen har i den grad leveret dét. Der er dog stadig grund til forsigtighed, mener Millionærklubbens faste paneldeltagere, Lau Svenssen og Lars Persson, der begge peger på, at investorerne let kan falde over egne fødder, når euforien får hold i markedet. Hør, hvordan de selv takler de aktuelle markeder, når de i studiet debatterer markedsstemningen og svarer på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel