Investorerne belønner Disney - aktien stiger efter opløftende regnskab


Disney-aktien steg onsdag.
Aktien røg op, efter underholdningsgiganten fremlagde et regnskab onsdag, hvor det fremgik,at den justerede indtjening nu er 2,06 dollar, i forhold til de ventede 1,86 dollar, steg kursværdien 3,6 pct., skriver AL Sydbank.
Også det samlede driftsresultat landede bedre end ventet.
»Særligt oplevelsesforretningen, herunder forlystelsesparkerne, leverede et stærkt bidrag,« lyder det fra banken.
Disneys ledelse fastholder også forventningen om en tocifret indtjeningsvækst, og hævede målet for aktietilbagekøb i 2026, hvilket investorerne modtog positivt.
Disneys kurs er det seneste år faldet 11,6 pct.
Aktien står i 101,8 dollar, og steg i værdi for tredje gang denne uge.