Den amerikanske centralbank valgte onsdag at holde renten i ro, men det var ikke et rentemøde uden opsigtsvækkende meldinger.
Samtidig var appetitten på rentesænkninger svær at finde, lyder vurderingen fra Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit.
Den amerikanske centralbank (Fed) står over for en inflation, der er steget markant som følge af krigen i Mellemøsten. De stigende priser var et centralt emne i dagens udmelding og efterfølgende på pressekonferencen.
»Der er ringe appetit på at sænke renten, mens inflationen trækker i vejret og allerede igen nærmer sig de 3,5 pct. Ikke mindst fordi arbejdsmarkedet samtidig på det seneste har set ud til at blive styrket en smule - og derfor ikke bekymre,« skriver Frederik Engholm i en kommentar.
Beslutningen om at holde renten i ro var der stor opbakning til. Kun Stephen Miran stemte, ikke overraskende, imod.
Til gengæld var der uenighed om tonen i dagens rentemeddelelse. Flere medlemmer af komitéen, der sætter renten, ville have en tone, der talte mere for højere renter.
Rentemødet var også med stor sandsynlighed det sidste med Jerome Powell i spidsen, og han brugte det efterfølgende pressemøde til at revse Trump-regeringens juridiske angreb mod centralbanken.
Jerome Powell er blevet efterforsket for at have ødslet med de amerikanske skatteyderes penge i forbindelse med renovationen af centralbankens hovedsæde.
Han kaldte angrebene for noget, som centralbanken 'ikke havde set før i sin lange historie'.
Den afgående centralbankchef har derfor også valgt, at han forbliver siddende i komitéen for at sikre centralbankens integritet. Han vil ikke sætte dato på, hvornår han forlader centralbanken.
Det er en udfordring for Trump-administrationen og for den nye centralbankchef Kevin Warsh, ifølge Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners.
»For Trump-administrationen betyder det, at de har ét sæde mindre, de kan besætte, hvilket gør det sværere for dem at skaffe et flertal for lavere pengepolitiske renter,« skriver han i en kommentar og tilføjer:
»For Warsh gør det ikke arbejdet lettere, hvis hans forgænger, som nyder stor respekt i komitéen, fortsat sidder i komitéen og kan kommentere på og påvirke andre komitémedlemmers syn på Warshs ønsker om større reformer af den pengepolitiske strategi.«
Jerome Powell understregede ligeledes under dagens pressekonference, at centralbanken er godt positioneret, og at man må have tålmodighed, når det kommer til at træffe en beslutning om renten.
»Vi bliver nødt til at vente og se,« siger han.
Læs også: Zealand Pharma og Roche klar til afgørende fase 3 i jagten på ny fedmemedicin
Læs også: Dansk industriselskab med bedste regnskab nogensinde: Aktien springer op
Millionærklubben Eksklusiv: Verden ifølge finansverdenens tre tenorer
Holdningerne er til at tage og føle på, og analyserne skarpere end skarpe. Millionærklubben byder indenfor til en aften, hvor hele verden er til debat, og der er nok at tale om, for intet er som før. Supermagter, verdensmænd og menige borgere synes snart at være uenige om det meste, så hvad skal det hele ende med? Hvor bevæger verden sig hen, hvilke implikationer får det for global og national økonomi, og hvor går man i det hele taget hen som investor, hvis man vil være nogenlunde sikker på et bare rimeligt porteføljeafkast?
Alt det og meget mere kan du blive klogere på til Millionærklubben Eksklusiv onsdag den 27. maj, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, Økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Henrik Drusebjerg, investor og iværksætter
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

