Børsveteranen Lau Svenssen har aldrig været fan af smykkekæmpen Pandora

Det har han flere gange udtrykt - og senest i tirsdagens udgave af Millionærklubben, der blandt andet handler om den store, danske smykkekæmpe.

»Jeg mener, at det sådan set jo, hvis du skal have smykker, skal det have en vis grad af unikhed i det,« sagde den garvede investor, der er porteføljeforvalter i podcasten og chefanalytiker i Svenssen og Tudborg.

»Jeg synes, det er sådan noget, der ender i dagrenovation,« lød det videre fra den garvede investor.

Lau Svenssen har dog ejet aktien i flere perioder, men uden succes, fortæller han.

Pandora-aktien er nede med mere end 20 pct. siden årsskiftet, men er de seneste år steget ganske pænt i kurs. Kursudviklingen de seneste fem år viser et afkast på 160 pct.

Pandora blev etableret i 1980'erne i Danmark og er førende indenfor såkaldte charm-armbånd. 

Charms, vedhæng, kan købes seperat og gør det muligt for indehaveren af et Pandora-armbånd at designe sit eget smykke ved at tilføje forskellige charms.

Bliv klogere på det danske smykkeselskab i Millionærklubben, hvor Danske Bank-analytiker Andre Thorman også var gæst, og hvor der blev stillet særligt skarpt på Pandora.

Lyt mere i dagens afsnit, som du finder i din foretrukne podcastapp eller i afspilleren nedenfor.

Podcast

Er glansen gået af Pandora?

Fuld storm fra alle sider synes at have præget aktieudviklingen i Pandora, men er der mon 'bling' forude? Det ser Millionærklubben på med Pandora-analytiker André Thormann fra Danske Bank i studiet. Chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg tjekker den aktuelle markedsstemning og giver sit perspektiv på dagens regnskaber bl.a. fra det norske olie- og gasselsskab, Vår Energi. Vært: Bodil Johanne Gantzel