Investorerne har købt europæiske aktier i sådan en grad i første halvår, at man skal fem år tilbage for at finde noget lignende.

Det skriver Goldman Sachs-strateg Sharon Bell i en kommentar.

Selvom konflikten i Mellemøsten har reduceret mængden af olie, der bliver sejlet ud af regionen, og fået energipriserne til at stige, så har det europæiske aktiemarked været en 'skjult vinder', lyder det fra strategen.

»Det fremherskende narrativ om, at Europa kæmper med at skabe indtjeningsvækst, er i stigende grad i modstrid med dataene. Væksten i indtjening pr. aktie i første halvår ligger på det højeste tempo i tre år, og det bemærkelsesværdigt nok på trods af et nyt energichok,« skriver Sharon Bell.

Ifølge strategen skyldes den stigende interesse for europæiske aktier, der især kommer fra investorer uden for regionen, at flere gerne vil sprede risikoen i deres portefølje ud over flere regioner.

Lige nu er USA nemlig en dominerende del af aktiemarkedet, og 72 pct. af eksponeringen i verdensindekset 'MSCI World' er mod USA, viser data.

Måler man de ledende og brede indeks Stoxx 600 og S&P 500 mod hinanden, så har det samlede afkast været ens for en dansk investor.

Læs også: Renteuro: Sådan rammer det danske boligejere

Læs også: Volkswagen under pres før restruktureringsplan

Millionærklubben

Kunstig intelligens er et altdominerende tema på de finansielle markeder i øjeblikket. Men mange overvurderer, hvor nemt og hurtigt den nye teknologi kan implementeres i store virksomheder - og dermed hvor hurtigt det går med at høste gevinsterne. Sådan lyder det fra den mangeårige IT-topchef Jørn Larsen, der står bag børsselskabet Trifork. I dagens udgave af Millionærklubben deler han sit syn på AI-udviklingen, og fortæller om seneste nyt fra det danske IT-selskab. Hør også investor og chefanalytiker Lau Svenssens aktuelle perspektiver på markedet og aktier som Mærsk, Cadeler og Salmar, der er ude med et friskt regnskab. Vært: Adam Geil