Aktien i servicekæmpen ISS tager det største dyk i otte måneder denne tirsdag middag, hvor kursfaldet lyder på op mod 10 pct.

Årsagen er den katastrofale brand i et lejlighedskompleks i Hongkong, der fandt sted i sidste uge, lyder det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Investorerne sælger ud af aktien på 'rygmarvsrisiko', forklarer han.

»Undersøgelse kan være dyr, langvarig og betyder usikkerhed og højere risikopræmie, siger han med henvisning til, at ISS har hilst en undersøgelse velkommen,« siger Per Hansen og tilføjer:

»Investorerne kan tænkes at hvis der risikomæssigt er noget at komme efter, vil aktien blive hjemsøgt at shortsalg, som kan trykke aktien yderligere.« 

ISS har nemlig tirsdag meldt ud, at de bakker op om at undersøge branden, der har kostet mere end 150 mennesker livet.

Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Her kan man også læse, at ISS EastPoint Properties Limited, der er et datterselskab til ISS, bifalder beslutningen om at nedsætte en uafhængig komite til at undersøge brandkatastrofen.

»Virksomheden er allerede i dialog med de relevante myndigheder og vil fortsat samarbejde fuldt ud med undersøgelsen, herunder ved at give oplysninger og assistance,« skriver C25-selskabet.

Læs også: Disse aktier går Lau Svenssen en stor bue uden om

Læs også: Sydbank om C25-aktie: Køb

Millionærklubben

Noget tyder på, at der er godt gang i investeringslysten ind i fintech-branchen, men hvad er det egentlig, der foregår, og hvorfor sker det lige nu? Millionærklubben zoomer ind på markedet og debatterer, om det potentielt kan gå ud over ‘de gamle’ finansinstitutioner sammen med Thomas Krogh Jensen, CEO i Copenhagen Fintech, Joakim Brüchmann, CEO i Pluto Markets og Lau Svenssen, chefanalytiker i Svenssen & Tudborg.  Vært: Bodil Johanne Gantzel