ISS udvider kontrakt med multinational kunde


Den danske servicekoncern ISS har tirsdag morgen oplyst, at selskabet har udvidet en allerede indgået aftale med en multinational kunde for de kommende tre år.
Det skriver AL Sydbank i sit morgennyhedsbrev Aktiepilen.
I meddelelsen er der ikke nærmere økonomiske detaljer om den nye kontrakt, men det bliver nævnt, at størstedelen af aftalens omfang drejer sig om det amerikanske marked.
ISS-aktien er steget med knap 36 pct. siden nytår.