IT-selskabet Netcompany justerer forventningerne - lander som ventet i tredje kvartal


Det danske IT-selskab Netcompany justerer sine forventninger til året.
Netcompany hæver bunden af sine forventninger til omsætningsvæksten, så man nu regner med en fremgang i salget for året på mellem 18-20,5 pct. mod tidligere 16-20,5 pct.
Ser man bort fra Netcompany Banking Services (tidligere SDC) regner Netcompany med en omsætningsfremgang på mellem 8,5 til 10,5 pct. mod tidligere 6,5 pct. til 10,5 pct.
Det melder selskabet i forbindelse med, at Netcompany har udsendt regnskab for sit tredje kvartal torsdag morgen.
Her lander Netcompany en omsætning på 2.343 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet 2.345 mio. kr. i kvartalet. Det viser estimater indsamlet hos Bloomberg.
Indtjeningen lander også nogenlunde som ventet.
Kigger vi på driftsindtjeningen (EBITDA) lander den på 420,1 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet 407,4 mio. kr.
Læs også: Chefanalytiker forudser: Torsdag vil byde på en god og en dårlig nyhed for boligejerne
Driftsresultatet (EBIT) lander på 309,6 mio. kr., mod 301 mio. kr. ventet hos analytikerne.
Forventningerne til indtjeningsmarginerne fastholdes på mellem 16-19 pct. for den justerede EBITDA-margin.
Chief Commercial Officer i IT-selskabet Netcompany Alexandros Manos stopper i selskabet ved udgangen af året, lyder det fra selskabet i forbindelse med regnskabet.
Han fortsætter dog i en rolle som rådgiver for virksomheden fra 1. januar 2027.
Alexandros Manos kom til Netcompany i forbindelse med opkøbet af virksomheden Instrasoft International i 2021.
Fremover kommer topledelsen i Netcompany til at bestå af André Rogaczewski, CEO; Claus Jørgensen, COO og Thomas Johansen, CFO
Netcompany-aktien er steget med 10 pct. i år indtil videre.
Læs også: 250.000 kr. på spil: Mulehår adskiller spillerne i toppen af aktiespillet lige nu
Læs også: Efter vildt kursridt i C25-aktie ændrer erfaren analytiker holdning: Sådan bør du handle nu
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.