Det globale aktieudsalg tager til.

I Asien falder MSCI Asia Pacific-indekset, og særligt i Japan falder det toneangivende Nikkei 225-indekset.

Førstnævnte styrtdykker med 3,9 pct., mens sidstnævnte brager ned med 6,2 pct., skriver Bloomberg News.

Nikkei er dermed på vej mod sit største daglige tab siden april 2025.

I Sydkorea er kursfaldene så voldsomme, at børshandlen er blevet bremset, skriver Bloomberg News. Det toneangivende Kospi-aktieindeks falder 8,8 pct.

Til Bloomberg siger Kazuki Sawamura, strateg hos Shinkin Asset Management i Tokyo:

- Det er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, om dette er slutningen på AI-opsvinget — nøglen er, om faldet forbliver begrænset til en forværret investorstemning eller faktisk fører til en forringelse af virksomhedernes indtjening.

Strategen påpeger, at der er en mulighed for et kraftigt kortvarigt opsving, når de negative faktorer har udspillet sig.

Læs også: Amerikanske aktier styrtdykker: Sådan rammer det danskerne

Læs også: Salget dykker hos NNIT: Sætter mere præcise tal på årets forventninger

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann