Det japanske teknologiselskab SoftBank Group satser tungt på kunstig intelligens (AI) ved at øge sine investeringer i en række kendt AI-selskaber, der har fokus på AI-hardware. 

Selskabet har især forhøjet sin ejerandel i den amerikanske computerchipproducent Nvidia og den taiwanske chipproducent Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSMC), skriver Bloomberg News.

Ifølge dokumenter indsendt til myndighederne, har SoftBank øget sin investering i Nvidia til omkring 3 mia.  dollar ved udgangen af marts, en markant stigning fra 1 mia. dollar i det foregående kvartal. 

Derudover har selskabet købt aktier i TSMC for omkring 330 mio. dollar og i softwaregiganten Oracle for 170 mio.  dollar.

Investeringerne afspejler Masayoshi Sons, SoftBanks grundlægger, fortsatte fokus på de værktøjer og den hardware, der understøtter udbredelsen af kunstig intelligens. Centralt i SoftBanks AI-strategi står chipdesigneren Arm Holdings.