Grundlæggende foretrækker jeg at gå med privatøkonomisk livrem og seler. Derfor var mit udgangspunkt helt automatisk at vælge et boliglån med fast rente, da min mand og jeg købte vores første bolig sammen hen over vinteren.

Men vi valgte variabel rente.

Dermed forbryder jeg mig mod mit eget mantra om at vælge boliglån med maven: Hvis man grundlæggende godt kan lide sikkerhed om sin boligrente, skal man vælge fast rente, selvom det er dyrere end variabel rente her og nu.

Det er et råd, jeg har gentaget mange gange, når jeg har talt med journalister og holdt oplæg for boligejere.

Så hvorfor gik jeg så ikke bare med min mavefornemmelse og valgte fast rente?

Fordi jeg efter nøje overvejelser – hvilket for en økonom som mig betyder utroligt mange mellemregninger i Excel med diverse rentescenarier – kom frem til, at vores privatøkonomi ikke har brug for beskyttelse mod stigende renter. Det samme er desuden – og nok så vigtigt – også bankens vurdering. 

Lad mig fremhæve nogle af overvejelserne bag.

Først og fremmest kan vi godt betale en væsentlig højere rente end den nuværende uden at skulle gå på kompromis med de ønsker, vi har til forbrug, ferier osv.

Det skyldes, at vores udgifter til bolig ikke stiger i forhold til, hvad vi hidtil har betalt, selv hvis renten kommer op på de fire pct., som er den faste rente i øjeblikket.

Og jeg kan sagtens forestille mig, at den helt korte boligrente kan stige til fire pct., selvom det ikke ligger i vores nuværende renteprognose det kommende år. Skulle det ske, sidder vi ikke hårdere i det end i vores tidligere bolig, og vi afdrager endda stadig på boliggælden.

Og stiger renten til mere end fire pct., er der også manøvrerum i vores rådighedsbeløb til at klare det. Det skyldes, at vi hidtil har lagt penge til side hver måned for at spare op til køb af en ny lejlighed, hvilket jo ikke længere er særligt aktuelt.

En anden faktor i vores overvejelser er, at vi har en forholdsvis lav gæld i forhold til boligens værdi med en belåning på 60 pct.

Det giver os manøvrerum, både fordi vi ikke nødvendigvis behøver at afdrage yderligere på gælden og samtidig gør os modstandsdygtige over for potentielle prisfald på boligmarkedet.

Men alt det er en rationel tilgang til valget af boliglån, der ikke nødvendigvis er nok til at sikre en god nattesøvn, hvis man som jeg (og min mand i øvrigt) egentlig foretrækker forudsigelighed.

Så for at vores ”fast rente”-personligheder kan klare mosten, sætter vi penge ind på ”boligkontoen” svarende til fast rente på fire pct. med afdrag, selvom vi i øjeblikket betaler mindre i månedlig ydelse på vores variabelt forrentede boliglån.

Så længe renten er lavere end fire pct., betyder det, at vi ikke skal finde penge til rentestigninger i budgettet, og hvis eller når renten kommer over fire pct., er der penge sparet op til at dække ind i en periode.

Jo længere tid, der går med en rente under fire pct., jo længere kan vi klare en rente over fire pct. uden at skulle ændre vores forbrug.

Og så kan jeg jo godt lide at gå med livrem og seler, så der kommer også til at være en ekstra opsparing ved siden af. Bare for en sikkerheds skyld.

Denne kommentar er skrevet af Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker og boligøkonom i Totalkredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.