Det danske ejendomsselskab Jeudan har torsdag eftermiddag fremlagt friske regnskabstal for årets første ni måneder.

Her lander omsætningen på 1.374 mio. kr. mod 1.316 mio. kr. i samme periode sidste år. Det giver en vækst på 4 pct.

»Jeudan leverer en tilfredsstillende udvikling i årets første ni måneder. Fremgangen i omsætningen og den primære drift afspejler styrken i vores forretningsmodel og værdien af den tætte, langsigtede dialog med kunderne,« udtaler administrerende direktør, Per W. Hallgren.

Zoomer man ind på årets tredje kvartal, kan selskabet berette om en omsætning på 460 mio. kr. mod 435 mio. kr. i samme periode sidste år.

Resultatet før finansielle poster, EBIT, lyder på 284 mio. kr. for kvartalet. Det er mere end samme periode sidste år, hvor resultatet var på 272 mio. kr.

Jeudan fastholder forventningen for 2026 om en vækst i omsætningen på 4-7 pct. og et resultat før finansielle poster, EBIT, i niveauet DKK 1.100-1.200 mio.

Aktien er i skrivende stund oppe med 1 pct., og handles til en kurs på 202 kr.

Læs også: Vægttabspille fra Novo-konkurrent får grønt lys i Kina

Læs også: Elon Musk om mulig ansættelse af Nvidia-topchef: 'Det ville være en ære'

Millionærklubben Eksklusiv: Hvor meget kan markedet skælve uden helt at falde sammen?
Køb dine billetter her:https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Globale aktier har generelt givet flotte afkast til investorerne i 2026, men i løbet af året har det flere gange været, som om udviklingen er sket på et særdeles vakkelvornt fundament.
Globale supermagter synes at bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og der er – som altid – en vis usikkerhed ved at bevæge sig tæt på rekordhøje aktiekurser i et miljø præget af investorernes forkærlighed for AI- og techrelaterede aktier.
Millionærklubben retter fokus mod markedets modstandsdygtighed og debatterer denne aften, om pilen pt. peger op eller ned for aktier, og om AI-motoren, der indtil videre har trukket så flot, er ved at løbe tør for benzin.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.