Kinas teknologigigant Baidu er hurtigt på vej frem som en vigtig spiller inden for chips til kunstig intelligens (AI).
Selskabet er ved at udfylde det hul, som Nvidia har efterladt på det kinesiske marked, da amerikanske regler forhindrer salg af avancerede chips til Kina, skriver CNBC.
Baidu, der tidligere var kendt for sin søgemaskine og som Kinas svar på Google, har de seneste år satset stort på selvkørende biler og AI, og ejer nu firmaet Kunlunxin, som udvikler avancerede microchips.
Baidu er så langt fremme, at flere eksperter ser positivt på Baidus aktie, fordi man forventer, atchipforretningen vil få mange nye ordrer i Kina. Investeringsbanken JPMorgan fremhæver Baidus stærke position.
»Vi anser Kunlun AI-chippen for at være blandt de bedst positionerede,« udtaler analytikere hos JPMorgan i en ny rapport. De regner med, at Baidus salg af chips vil blive seks gange større og nå op på 8 mia. kinesiske yuan (svarende til 1,1 mia. dollar) i 2026. En anden bank, Macquarie, mener, at Kunlun-chipafdelingen alene kan være 28 mia. dollar værd.
Nvidia, hvis specialiserede computerchips (GPU'er) er udråbt som de bedste til kunstig intelligens, må ikke sælge sine mest avancerede modeller til Kina på grund af USA's eksportregler.
Det har skabt et stort behov for AI-hardware produceret i Kina. Derfor leder store cloud-firmaer, som driver enorme datacentre, nu i stigende grad efter lokale løsninger.
Baidu tjener penge ved at sælge sine chips og ved at leje computerkraft ud via sin cloudtjeneste. Selskabet har da også ambitioner om at tilbyde en komplet AI-løsning, der omfatter alt fra chips og servere til datacentre og færdige AI-programmer.
Det er her, at Kunlunxin passer ind. Selskabet laver kraftige AI-chips, der bruges til at træne og køre store sprogmodeller (LLM'er).
Der er en udbredt mangel på AI-chips i Kina, og det skaber ifølge AI-eksperten Nick Patience, en mulighed for Baidu, da kinesiske firmaer ikke længere kan regne med at få amerikanske chips.
Hvis du gerne vil være klogere på Micron Technology, TSMC, Nvidia og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.
Den dykker ned i udviklingen af verdens kendte og populære computerchip-selskaber. Omdrejningspunktet er de enkelte selskaber og især tech-magtkampen imellem USA og Kina.
Hvis du gerne vil læse mere om udviklingen af kunstig intelligens, kan du læse eventuelt 'The Coming Wave: Technology, Power, and the Twenty-first Century's Greatest Dilemma', der udforsker, hvordan banebrydende teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi truer med at overvælde vores evne til at kontrollere dem.
Bogen handler mindre om specifikke selskaber sammenlignet med Chip War, men gør mere ud af at advare om, at disse teknologier kan destabilisere samfund og magtbalancer, hvis de ikke reguleres.
Mustafa Suleyman argumenterer eksempelvis for behovet for en ny global tilgang til ansvarlig teknologiudvikling

