Henter kommentarer

Jyske Bank anbefaler at købe kvalitetsselskab med 'attraktiv grøn profil'


Hvis Tomra-aktien kommer til at opleve kursfald fremadrettet, så vil det være oplagte købsmuligheder. 

Sådan lyder det fra den danske storbank Jyske Bank. 

»Vi vil anbefale investorerne at udnytte potentielle kursfald og købe op i et kvalitetsselskab med en attraktiv grøn klimaprofil, stærke vækstudsigter og en dominerende markedsposition,« skriver Jyske Bank i et notat. 

Den norske virksomhed Tomra udvikler måder at genbruge og genanvende affald – blandt andet pantautomater. Tomra har eksempelvis startet pantsystemer op i Rumænien og Holland – og det mener Jyske Bank vil bidrage til væksten i selskabet. 

»Interessen for pantsystemer aldrig været større, hvor Tomra som markedsleder med en markedsandel på 70 % står stærkt til at udnytte vækstmulighederne,« skriver Jyske Bank. 

Læs også: Milliardinvestor om C25-aktie: Det er en hamrende spændende case

Derudover peger Jyske Bank også på, at det strukturelle fokus på grøn omstilling vil kunne gavne Tomra-aktien: 

»Det globale fokus på »cirkulær økonomi« og genbrug er fortsat intakt,« vurderer banken. 

Tomra-aktien steg markant i 2021 og frem mod starten af 2022. Siden er aktien faldet voldsomt. 

I øjeblikket handler den til en kurs omkring 175 norske kroner, og de seneste tre måneder er Tomra-aktien steget med 3,3 procent 

Læs også: 4 cybersecurity-aktier, der kan vinde på kunstig intelligens

Med sin købsanbefaling på Tomra-aktien adskiller Jyske Bank sig fra størstedelen af de professionelle analytikere, som følger det norske selskab. 

Data fra Bloomberg viser, at 14 analytikere dækker selskabet og at 7 af dem har en hold-anbefaling. 4, herunder Jyske Bank, har en købsanbefaling, mens 3 anbefaler at sælge aktien. 

Jyske Banks analytiker Henrik Hallengreen er da også dan analytiker, der er klart mest positiv på aktien – hans kursmål for Tomra-aktien er 235 norske kroner. 

Analytikernes gennemsnitlige kursmål for Tomra-aktien er 171,2 norske kroner. 

Læs også: Jyske Bank har klart råd om dansk folkeaktie: Overvej om du skal tage gevinst hjem

Læs også: Formueforvalter: Disse aktier ser særdeles billige ud