Der kan være penge at tjene, hvis du køber en stor dansk aktie nu.Det vurderer Jyske Bank, der fremhæver, at investorer kan få fingrene i en attraktiv aktie, og at den lige nu er på tilbud.Det er aktien i det danske it-selskab Netcompany, som investorer kan købe på tilbud, og som banken anbefaler investorer at købe.»Værdiansættelsen ser lav ud i øjeblikket, både relativt til peergruppen (sammenlignelige selskaber red.), ift. Netcompanys egen historik, og ift. vores fundamentale værdiansættelse af aktien. Vi mener derfor, aktien er attraktiv i øjeblikket,« skriver Jyske Bank i et analysenotat.Jyske Bank ser så stort potentiale i Netcompany-aktien, at banken tror, at aktien i selskabet, der står bag blandt andet borger.dk og skoleportalen 'Aula', vil stige 15 pct. Et andet børshus ser langt større potentiale i aktien, men det kommer vi til.Netcompany er i de seneste tre måneder steget knap 12 pct., men banken tror, at investorer for alvor får øjnene op for potentialet, når Netcompany dagen efter regnskabet 30. oktober holder kapitalmarkedsdag, hvor selskabet inviterer investorer og analytikere helt tæt på selskabet.»Vi ser både regnskabet og kapitalmarkedsdagen som gode muligheder for Netcompany til at overbevise markedet om en attraktiv vækst- og margincase,« forklarer banken.Netcompany ventes at kunne vokse de næste år, fordi selskabet står stærkt i Danmark og har gode muligheder for vækst i udlandet. Det stigende fokus på digital infrastruktur og cybersikkerhed kan yderligere styrke efterspørgslen på selskabets løsninger, vurderer bankenNetcompany har haft sværere ved at skabe overskud de seneste år, men det er allerede afspejlet i aktiekursen. Med større skala og bedre udnyttelse af kapaciteten ser Jyske Bank fortsat muligheder for at øge indtjeningen.Sammenlignet med konkurrenter og med tidligere år vurderes Netcompany-aktien at være lavt prisfastsat, og banken kalder den derfor attraktiv på nuværende tidspunkt.Euroinvestor har undersøgt, hvad andre store finanshuse mener om den danske it-aktie. 11 store finanshuse følger Netcompany-aktien tæt. De er samlet set enige om, at Netcompany-aktien skal være mere værd, og de fleste analytikere anbefaler investorer at købe Netcompany-aktien, viser data fra finanstjenesten Bloomberg.7 ud af de 11 analytikere anbefaler at købe Netcompany-aktien, mens 4 analytikere har en hold-anbefaling. Det dækker over, at du som investor anbefales at holde fingeren fra handelsknappen og afvente udviklingen.Analytikerne ser samlet for sig, at Netcompany-aktien kan stige næsten 16 pct. Nogle er mere optimistiske end andre.Jyske Bank ser for sig, at it-aktien kan stige til 325 kr., men DNB Carnegie, der er de mest optimistiske, tror, at Netcompany-aktien kan stige til 405 kr. svarende til et kurspotentiale på næsten 39 pct.De mest pessimistiske er Deutsche Bank, der mener, at Netcompany-aktien bør koste 280 kr. De mener med andre ord, at det meste kurspotentiale allerede er indregnet i aktien, og at du bør afvente udviklingen, inden du sælger dine Netcompany-aktier eller køber nogle.