Henter kommentarer

Jyske Bank: GN's plan fjerner væsentlige risici fra aktien


 
Hvad er P/E-værdi?
Vis mere

GN's nye kapitalplan, der allerede har udmøntet sig i et aktiesalg på 2,75 mia. kr., vil fjerne væsentlige skyer over aktien.

Sådan lyder vurderingen fra Jyske Bank, der nu ser fokus vende tilbage til den underliggende forretning, der stadig har et pænt vækstpotentiale.

GN's kapitalplan lyder ud over aktiesalget på nyoptaget gæld på 2,1 mia. kr. samt et salg af aktiver på 1-2 mia. kr. Endelig skal selskabets egen generering af frie pengestrømme være med til at fjerne den sidste del af gældsbjerget.

Læs også: Analytiker hæver anbefalingen: Ser 'væsentligt afkastpotentiale' i C25-aktie

GN har desuden i sin refinansiering af gældsforpligtelserne erstattet den store klump gæld, der stod til at udløbe i 2025, med en ny facilitet, der udløber året efter.

- Aktieudvidelsen er en del af GN's plan for at styrke kapitalstrukturen og sikre, at selskabet kan honorere gældskravene i 2024, hvor 7 mia. kr. i gæld forfalder. Ud over aktieemissionen får GN 2,1 mia. kr. i ny bankgæld. Resten af de 7 mia. kr. skal komme fra frasalg af kontorbygninger og det portugisiske distributionsnetværk, der ifølge GN forventes at indbringe 1-2 mia. kr. samt selskabets cash flow-generering i 2023 og 2024, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Læs også: GN Stor Nord sendt ud i brutal nedtur: Forstå historien bag

- Det vurderer vi er tilstrækkeligt til at klare de kortsigtede gældsforpligtelser, hvilket fjerner en væsentlig risikofaktor i aktien, fortsætter banken.

Investorerne virker enige i den vurdering og sender torsdag GN-aktien op med 7,4 pct. til 179,45 kr.

Jyske Bank har anbefalingen "hold" af GN-aktien og et kursmål på 190 kr.

.\˙ MarketWire