Henter kommentarer

Jyske Bank om dansk bankaktie: 'Vi ser endnu højere potentiale end markedet'


Jyske Bank »ser endnu højere potentiale end markedet i øjeblikket« i Danske Bank

Det skriver Jyske Bank i en ny analyse af Danmarks største bank.

De høje forventningerne til banken skyldes bankens profitabilitet, der er i »kraftig bedring under højere markedsrenter« samt »under forventning om højere nettorenteindtægter, en stærk kreditkvalitet og dermed lave nedskrivninger, samt øget udlodning med henblik på at optimere bankens nuværende kapitalposition,« skriver Jyske Bank i deres analyse.

Og efter Danske Bank har fået bundet sløjfe på Estland-sagen med bødebetaling i Danmark og USA kan de nu fokusere tid og kræfter på at genoprette kommercielle momentum i Danmark og Norden og slanke omkostningsbasen relativt til konkurrenterne de kommende år, påpeger Jyske Bank.

Læs også: Aktiechef: 'Endelig lidt godt nyt' fra dansk C25-gigant

Jyske Bank er også dykket lidt dybere ned i Danske Banks forretning. 

Her bemærker de, at Danske Bank har tabt markedsandele i Sverige hver måned siden januar 2021, selvom bankens gennemsnitlige boligrenter ser ganske konkurrencedygtige ud.

»På indlånssiden bemærker vi, at mængden af bundne indlån hos husholdningerne i Danmark er steget med 9,1 pct. i juli. Det er dog fortsat kun cirka 26 pct. af husholdningernes indlån, der er placeret som tidsindskud, en andel der har ligget fast de seneste 3-4 år, men som bankerne i deres oprindelige forventninger for 2023 formentligt havde forventet ville være steget mere i løbet af året,« skriver Jyske Bank.

Læs også: Nordea ændrer syn på aktiepotentialet – her ser de muligheder i markedet

Til sammenligning lå husholdningernes andel af tidsindskud i årene omkring finanskrisen på cirka 40 pct.

»Den træge udvikling over mod tidsindskud betyder derfor, at bankernes nettorenteindtægter vil forblive høje i længere tid,« tilføjer Jyske Bank.

Danske Bank-aktien er oppe med 60,5 pct. det seneste år. 

Læs også: Dansk fond har førertrøjen på – disse aktier har sikret afkastet

Læs også: Professionel investor: Jeg ser en vis risiko for, at stemningen kan skifte