Jyske Bank opjusterer forventningerne til årets resultat til 4,7-5,3 mia. kr. svarende til 70-80 kr. pr. aktie.
Det har banken netop sendt ud i en meddelelse tirsdag morgen.
Tidligere var forventningerne et resultat pr. aktie på 65-75 kr., svarende til et resultat efter skat på 4,3-4,9 mia. kr. i 2023.
I forventningerne er der indregnet engangsomkostninger på 0,3 mia. kr. i forbindelse med købet af Handelsbanken Danmark, samt at nedskrivninger forventes at medføre en udgift i år mod en indtægt på 0,6 mia. kr. i 2022, fremgår det af meddelelsen.
Læs også: Pengegave på vej til aktionærer i C25-selskab
Banken skriver selv, at opjusteringen sker som et følge af det opnåede resultat i første halvår af 2023.
Her landede banken et resultat på »godt« 3,3 mia. kr før skat og 2,4 mia. kr efter skat mod 2,1 mia. kr. før skat og 1,7 mia. kr. efter skat i første halvår af 2022.
»Forbedringen kan ikke mindst henføres til købet af Handelsbanken Danmark, der væsentligt overgår de oprindelige positive forventninger til 2023. Hertil kommer effekten af det højere renteniveau og et lavt behov for nedskrivninger,« skriver Jyske Bank i selskabsmeddelelsen.
Læs også: Warren Buffett laver nyt opkøb
Læs også: Nyt socialt medie ser allerede ud til at presse Twitter


Stor guide: 57 geniale gaver























