Henter kommentarer

Jyske Bank opjusterer forventningerne til 2024


Jyske Bank opjusterer sine finansielle forventinger til resultatet i 2024.

Det skriver banken i en fondsbørsmeddelelse fredag morgen.

Dermed venter banken nu et resultat efter skat på 5,0-5,3 mia. kr. i 2024 svarende til et resultat per aktie på 75-80 kr. 

Tidligere ventede banken et resultat efter skat i den øvre halvdel af intervallet på 4,3-5,1 mia. kr. og et resultat per aktie i den øvre halvdel af intervallet på 64-76 kr.

Sammen med opjusteringen har Jyske Bank også offentliggjort det foreløbige tal for resultatet i tredje kvartal af 2024. I denne periode lå resultatet efter skat på godt 1,4 mia. kr.  

»Opjusteringen er drevet af gunstige finansielle markeder med faldende markedsrenter, der bidrog til væsentlige kursreguleringer i tredje kvartal. Kreditkvaliteten forblev solid, og nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en indtægt i kvartalet,« skriver Jyske Bank i fondsbørsmeddelelsen.

Jyske Bank kommer med sit endelig regnskab for tredje kvartal den 29. oktober 2024.

Læs også: Tryg med friske tal - klarer det bedre end ventet

Læs også: Dansk aktie hamret op med 17 pct. – »Det ligner klart et forsøg på markedsmanipulation«