En solid opjustering fra Jyske Bank tiltrak sig investorernes opmærksomhed i onsdagens handel, og var medvirkende til at løfte det danske eliteindeks C25

Det toneangivende danske aktieindeks gik frem med 1,1 pct., mens Jyske Bank blev belønnet med en kursstigning på hele 7 pct. 

Det skete som bekendt efter at banken fra søhøjlandet kunne melde ud, at man forventer et resultat for 2025 på 5,4 mia. kr., mod tidligere 4,9-5,3 mia. kr. 

»Jyske Bank fortsætter med at imponere under den nye ledelse. Solid performance og opjustering(er) er blevet en del af den gode vane,« lød det i en kommentar fra investeringsøkonom Per Hansen, der huserer ved Nordnet. 

Med dagens kursstigning er Jyske Bank-aktien nu oppe med hele 80 pct., de seneste tolv måneder. 

Dagens dårligste aktie i C25-indekset er smykkekæmpen Pandora, som lider under højere sølvpriser. Sølvprisen er oppe med 4 pct. i onsdagens handel og handler over 91 dollar. 

Pandora-aktien lukkede dagen med et fald på 2,8 pct. og er nede med 56 pct. de seneste tolv måneder. 

Biotekkæmpen Genmab var også i fokus hos investorerne, hvor aktien gik frem med 4 pct. Ligeledes var stemningen god omkring Vestas og Royal Unibrew, som begge steg mere end 3 pct. onsdag. 

Du kan se præcis hvordan det gik de danske aktier onsdag, ved at klikke her

Millionærklubben

Vækstaktier gjorde en fin figur i 2025 - særligt de amerikanske - men er festen ved at være slut? Ikke hvis du spørger dagens gæst i Millionærklubben, porteføljeforvalter i Maj Invst, Henrik Knudsen. Hør, hvordan han spotter interessante investeringsmuligheder og få et par bud på selskaber, som han pt. holder øje med. Med på telefonen er også Nikolaj Wendelboe, CFO og interim CEO i B&O, der efter en uge med store forandringer lægger det fulde regnskab frem til aktionærerne. Og i studiet tager HC Andersens aktiechef, Michael Friis Jørgensen, fat på dagens marked og aktuelle finansnyheder.  Vært: Bodil Johanne Gantzel