En dansk medicoaktie fremhæves blandt dem, der ventes at klare sig godt i 2023.
Det er Coloplast-aktien, der bliver fremhævet som attraktiv af Jyske Bank-strategen Michelle Nørgaard i Millionærklubben torsdag. I programmet påpeger hun, at 2023 er et år, hvor det gælder om at finde gyldne-aktieæg.
Markedet har i løbet af de seneste 12 måneder sendt Coloplast-aktien ned med næsten 25 pct., men det gør, at C25-aktien ser interesant ud, mener hun.
»Det gør, at risiko-afkast.forholdet er blevet væsentlig mere attraktivt,« udtaler aktiestrategen.
Læs også: Aktiechef: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu
Coloplast udvikler og producerer udstyr, som skal forberede brugernes livskvalitet. Selskabets største forretningsområde - målt på omsætning - er stomiprodukter samt kontinenshjælpemidler. Et tredje forretningsområde er hud- og sårpleje.
»Vi forventer, at væksten i flere af selskabs segmenter for alvor vil tage fat i løbet af 2023,« udtaler Michelle Nørgaard, der tilføjer, at investeringscasen bliver mere interessant af, at Coloplasts omkostningspres ventes at falde i løbet af år.
Læs også: Advarer investorer: Frygter det her vil ramme aktierne
»Efterspørgslen på deres produkter er stigende, mens omkostningspresset er faldende. Begge dele bør skinne igennem på bundlinjen, « udtaler Michelle Nørgaard.
Coloplast forventer for 2022/23 at lande en overskudsgrad (EBIT-margin) før særlige poster på 28-30 pct.
Coloplast forventer en organisk vækst på omkring 7-8 pct.

Europæiske forsvarsgiganter i rødt

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
