Der er faldet afgørelse i en opsigtsvækkende sag om negative renter. Sø- og Handelsretten har netop givet Jyske Bank medhold i, at det var lovligt at opkræve negative renter af privatkunder, skriver Finans.

Sagen var anlagt af Forbrugerombudsmanden, som mente, at banken uberettiget havde opkrævet kunderne for at have penge stående i banken. Ombudsmanden krævede derfor, at retten kendte praksissen ulovlig.

Retten frifandt dog Jyske Bank og slog fast, at banken ikke har handlet i strid med reglerne. 

Dermed kan banken fastholde, at privatkunderne lovligt blev mødt med negative renter i perioden, hvor renteniveauet i samfundet var under nul.