Henter kommentarer

Kæmpe bølge af nye kursmål rammer danske aktier


Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier.

Mærsk
Rederimastodonten Mærsk har fået sænket kursmålet til 20.500 kr. fra 22.000 kr. hos finanshuset Berenberg, mens anbefalingen forbliver "hold".

Det fremgår at Bloomberg News.

Aktien steg 2,9 pct. onsdag til 19.750 kr.

Carlsberg
Jyske Bank sætter kursmålet op for Carlsberg til 1030 kr. fra 965 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Købsanbefalingen gentages.

En aktie i Carlsberg steg 3,1 pct. onsdag til 879,60 kr.

Novo Nordisk
Novo Nordisks kursmål hæves af finanshuset Bernstein tordag morgen til 800 kr. fra 750 kr. med en anbefaling, der fastholdes på "outperform".

Novo fik tidligere på ugen ligeledes hævet kursmålet hos fem andre finanshuse.

Aktien steg 0,5 pct. til 794,90 kr. onsdag på børsen i København.

Demant
Den danske høreapparatproducent Demant får nu indledt dækning af det amerikanske finanshus Jefferies.

Det fremgår af en analyse fra finanshuset.

Jefferies lægger ud med en anbefaling på "køb", da Demant-aktierne ikke til fulde afspejler virksomhedens kompetitive positionering på markedet, hvor finanshuset forventer, at Demant vil tage markedsandele.

Finanshuset sætter det langsigtede kursmål til 360 kr.

Demant faldt 0,1 pct. onsdag til 297 kr.

Simcorp
Amerikanske Goldman Sachs sænker sit kursmål for aktien i softwareselskabet Simcorp til 760 kr. fra 840 kr.

Samtidig gentages den positive anbefaling "køb" dog, fremgår det af data fra Bloomberg News.

Aktien faldt onsdag med 0,6 pct. til 488,20 kr.

Dermed indikerer det nye kursmål fra Goldman Sachs fortsat et kurspotentiale på hele 55,7 pct.

Lundbeck
Lundbeck får af finanshuset Bernstein sænket sit kursmål til 200 kr. fra 210 kr. og anbefalingen forbliver "marketperform".

Aktien tog et markant dyk med 4,7 pct. til 163 kr. onsdag eftermiddag.

Sydbank
Sydbank har fået sat kursmålet op med en skinnende tyver til 270 kr. fra 250 kr. af Nordea.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

I samme runde gentager Nordea sin købsanbefaling.

En aktie i Sydbank steg 7,8 pct. onsdag til 252,80 kr. efter en opjustering af indtjeningsprognosen fra konkurrenten Jyske Bank.

Genmab
Genmab får et lavere sit kursmål af finanshuset Bernstein til nu 2800 kr. fra 3100 kr., mens anbefalingen forsat er "outperform".

Virksomheden fik ellers gode nyheder først på ugen, da den amerikanske partner Johnson & Johnson havde solgt langt mere af kræftmidlet Darzalex i første kvartal, end aktiemarkedet havde regnet med.

Aktien faldt 0,8 pct. til 2610 kr. onsdag.

Novozymes
Novozymes har fået sat kursmålet ned med 20 kr. til 380 kr. af Jyske Band, der gentager sin anbefaling "sælg."

Det fremgår af data fra Bloomberg Neds.

Novozymes faldt 0,5 pct. onsdag til 458,90 kr.

.˙ MarketWire