Henter kommentarer

Kæmpe fusion på plads: Minegiganter fusionerer


Den store britisk-noterede minegigant Anglo American er blevet enige med canadiske Teck Resources om en fusion. 

Dermed er den største virksomhedshandel i minesektoren i en årrække ved at falde på plads. Det skriver Bloomberg. 

Aktionærerne i Anglo American vil efter fusionen eje 62,4 pct. af det fusionerede selskab, mens Teck-aktionærerne kommer til at eje 37,6 pct. Der vil ikke blive betalt nogen præmie i forbindelse med fusionen, skriver Bloomberg

Dog vil Anglo American udbetale et ekstraordinært udbytte på samlet 4,5 mia. dollar til sine aktionærer forud for handlen. Hvis den bliver godkendt af myndighederne forventes den at blive afsluttet indenfor de kommende 12 til 18 måneder. 

Med nyheden, der er landet tirsdag morgen, bekræftes de rygter, der sendte Teck Resources-aktien op med knap 24 pct. i det amerikanske eftermarked mandag aften. Det kan du læse mere om her