Henter kommentarer

Kæmpe investeringsbank: Du bør have flere af disse aktier


Investorer kan godt lade kinesiske aktier fylde mere i porteføljen end tidligere.

Sådan lyder vurderingen nu fra Credit Suisse.

I en ny analyse løfter investeringsbanken kinesiske aktier til 'Overweight'. Det sker ifølge Sydbank på baggrund af en kombination af den seneste melding fra de kinesiske politikere, der har indikeret, at de vil holde en hånd under den kinesiske økonomi og med afsæt i den lave prisfastsættelse på kinesiske aktier.

Læs også: Her brager aktiefesten løs: 'Det er stedet at være'

Formuleringen 'Overvægt', 'ligevægt' og 'undervægt' henviser til balancen i din portefølje, altså hvor meget aktierne fylder i forhold til markedet generelt.

Når en aktie har en overvægt i porteføljen, så er det typisk i forhold til, hvor meget aktien fylder i forhold til et givent indeks eller din samlede portefølje. Hvis en porteføljeforvalter overvægter en aktie, så er det med andre ord typisk, fordi vedkommende vurderer, at aktien er værd at købe, og at den vil klare sig bedre end det brede marked eller andre aktier i dens sektor.

Læs også: JP Morgan med forudsigelse: Det er næsten overstået

Virksomhedernes vægt i et indeks bestemmes af selskabets markedsværdi.

Når en aktie har en 'undervægt', så er det typisk et udtryk for, at en analytiker eller en porteføljeforvalter vurderer, at aktien vil klare sig dårligere end det brede marked eller andre sammenlignelige aktier. Det er typisk inden for de næste 6-12 måneder.