Swedish Orphan Biotrium (Sobi) har modtaget et opkøbstilbud fra Advent og Aurora gennem selskabet Agnafit Bidco på 235 svenske kr. per aktie, der til sammen løber op i 69,4 mia. svenske kr.
Det skriver Bloomberg News, der pointerer, at prisen er 35 pct. over lukkekursen 25. august, hvor nyhedsbureauet rapporterede om opkøbsinteresse fra Advent.
Opkøbstilbuddet, der svarer til 50,6 mia. kr., er blevet taget godt imod af Sobis bestyrelse, der enstemmigt har sagt god for opkøbet.
Indtil videre har Investor AB og AP4, der til sammen ejer omkring 43 pct. af Sobi, også givet udtryk for en godkendelse af opkøbsbuddet.
Opkøbet vil blive finansieret med de midler, der er tilgængelige for Agnafit Bidco, foruden eventuel betaling i aktier fra Advent og Aurora.
En forudsætning for opkøbet er, at Agnafit Bidco ender med en aktieposition på mere end 90 pct.
Læs også: SAS regner ikke med at skulle bede staten om mere hjælp
Læs også: Nio sænker forventningerne til de næste måneder
/ritzau/FINANS