Den sydkoreanske chipgigant SK Hynix har præsteret et svimlende kvartalsresultat med en seksdobling af sit overskud. 

Samtidig skruer selskabet kraftigt op for blusset og forventer at bruge mindst 31 mia. dollar (ca. 45 billioner won) på investeringer i år — en stigning på omkring 50 pct. Alligevel faldt SK Hynix-aktien med 11 pct. på børsen i Seoul, da investorerne frygter, at der bliver posteret alt for mange penge i AI-kapacitet, skriver Bloomberg News.

SK Hynix' overskud steg med hele 1.242 pct.i juni-kvartalet, og driftsmarginen rundede 80 pct. Det flotte resultat skyldes især en udbredt mangel på hukommelseschips, som har presset priserne op for store kunder som Apple og Nintendo.

Læs også: Betalingskæmpe vil nedlægge 2.600 stillinger: AI er en af drivkræfterne

Men de massive nye investeringer gør alligevel eksperterne nervøse. Frygten er, at tech-kæmper som Meta er i gang med at bygge langt flere datacentre, end der egentlig er brug for.

SK Hynix afviser dog bekymringerne. Selskabet fremhæver, at selskabet har indgået langsigtede kontrakter, og det forventer, at efterspørgslen vil overstige udbuddet helt frem til mindst 2030. 

SK Hynix er allerede i fuld gang med at forberede leveringen af næste generation af de avancerede HBM4E-chips til nøglekunden Nvidia i 2027.

Læs også: I de kommende dage venter en række gysere - og de kan forstærke udsvingene på aktiemarkedet

Læs også: Garvet investor: Rheinmetalls dybe fald er en mulighed

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen