Aktien i det cloud-selskab Nebius falder torsdag med omkring 16 pct., efter selskabet har fremlagt for tredje kvartal.
Selvom Nebius solgte for langt mere, end analytikerne i de store finanshuse havde regnet med, blev investorerne skuffede over forventningerne til fremtiden, skriver CNBC.
I tredje kvartal steg Nebius' omsætning med 571 procent til 980,8 mio. dollar, hvor analytikerne kun havde forventet 907,5 mio. dollar. Samtidig blev det samlede resultat forbedret: Nebius havde et underskud på 37,5 mio. dollar, hvilket er langt mindre end underskuddet på 119,6 mio. dollar i samme periode året før.
På trods af den store fremgang tog investorerne dårligt imod Nebius forventninger til fremtiden og dets planer om at bruge mange flere penge på udstyr og byggeri.
I et brev til aktionærerne fortalte direktør Arkady Volozh, at salget for 2026 forventes at ende i den lave ende af de 3 til 3,4 mia. dollar, som Nebiustidligere har meldt ud.
Her havde eksperterne ifølge datatjenesten FactSet håbet på 3,35 mia. dollar. For 2027 regner selskabet med at sælge for mellem 12 og 13 mia. dollar, hvilket med direktøren »afspejler en konservativ tilgang til tempoet i vores udbygning.«
Samtidig vil Nebiusskrue kraftigt op for sine investeringer. Nebius regner med at bruge 27 mia. dollar på nye anlæg og udstyr i 2026 og mellem 40 og 45 mia. dollar i 2027. Det er meget højere end de 23,85 mia. og 28,77 mia. dollar, som markedet havde forventet.
Kursfaldet kommer på et tidspunkt, hvor der generelt er nervøsitet omkring denne type cloud-selskaber. Lignende aktier som CoreWeave og IREN har også svinget meget i værdi, fordi investorerne er bekymrede for, om de enorme investeringer i kunstig intelligens kan betale sig i længden.
