Der er godt gang i salget af våben for tiden, og det kommer nu også til udtryk hos en af de største indenfor industrien.
Amerikanske Lockheed Martin har opjusteret forventninger til helåret.
Våbenproducenten forventer nu et nettosalg i spændet 70,5 mia. dollar til 71,5 mia. dollar. Tidligere lå forventningen på mellem 68,5 mia. dollar til 70 mia. dollar. Det skriver Bloomberg.
Og det ser ud til, at investorerne tager pænt imod de nye forventninger fra forsvarsgiganten. Aktien stiger i skrivende stund med 3,7 pct.
Lockheed Martin er især kendt for at producere det populære femtegenerations-kampfly F-35, og selskabet skriver også selv, at F-35 forbliver en »topprioritet«.
Danmark har købt 27 F-35A kampfly til at erstatte de aldrende F-16-fly, som kom til Danmark tilbage i 1980erne.
Læs også: Fragtgigant i stort fald efter nedjustering
Læs også: Investeringschef: Uanset hvem der vinder valget, så vil disse 2 aktier og denne ETF skyde i vejret

