Henter kommentarer

Kan du genkende dig selv? Sådan ser den gennemsnitlige danske privatinvestor ud


Nordnet har fredag morgen rundet 400.000 aktive danske kunder. 

Dermed er investeringsplatformen den største platform for privateinvestorer herhjemme, og har derfor også et godt billede af, hvordan den gennemsnitlige danske privatinvestor ser ud.

Den typiske kvindelige kunde hedder Mette Jensen, er 38 år og bor i den københavnske bydel Nordhavn.

Hun har 147.000 kr. investeret i Nordnet, som er placeret i syv forskellige værdipapirer. De fleste er børshandlede, men en andel er også placeret i fonde og investeringsforeninger.

Hun har ikke investeret i bæredygtige papirer, og så har hun været kunde siden 2020 og handler via Nordnets app på telefonen.

Thomas Nielsen hedder den typiske mandlige kunde. Han er 37 år og bor i centrum af Aarhus. Han har 247.000 kr. stående hos investeringsplatformen, som er fordelt på otte forskellige værdipapirer hvoraf størstedelen er børshandlede.

Læs også: Sådan ser de private investorer på fremtiden

Han har været kunde siden 2019 og ligesom den gennemsnitlige kvindelige investor, har han heller ikke investeret i bæredygtige værdipapirer. Han handler også gennem Nordnets app.

Generelt har Nordnet kunder fra hele landet, men størstedelen kommer fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I sidstnævnte er andelen af kvinder størst i forhold til resten af landet.

Dog er der en overvægt af mandlige kunder på 66 pct.

Nordnets tal viser, at de kvindelige investorer holder fast i deres aktier i længere tid end mændene. I gennemsnit holder kvinderne sine aktier i 438 dage, mens tallet for mændene er på 418 dage.

Nordnets kunder står for 8,26 pct. af handlerne på fondsbørsen herhjemme.

Tilbage i 2020 oplevede platformen en vækst på 75 pct. og i 2021 lød kundetilvæksten på 57 pct.

Læs også: Stjerneinvestor køber stort op i amerikansk gigant

Læs også: Novo-konkurrent vil købe selskabet: Lille aktie stiger 438 pct.