Det spidser til i Millionærklubbens Aktiespil, og hvis du leder efter de næste vinderaktier, der kan sikre dig de gyldne præmier for tusindvis af kroner, skal du holde øje med et helt særligt nøgletal.

»Hvis man satser på de aktier, som kan rykke meget – og det skal man i et aktiespil – så skal man helt klart kigge mod betaværdierne. Det er de aktier, der har størst mulighed for at stige markant og snyde modstanderne, hvis markedet pludselig stiger,« forklarer Lars Persson, teknisk analytiker i aktierådet og fast bestanddel af Millionærklubben.

Du kan se hele præmieoversigten her. 

Siden aktiespillets start den 7. september har både eksperter som Lars Persson og andre spillere i høj grad fokuseret på aktierne med de største potentielle udsving.

Euroinvestor har derfor undersøgt, hvilke aktier i det teknologitunge S&P 500-indeks, der har størst sandsynlighed for store udsving - og dermed de største afkast. Du kan se listen i bunden af artiklen.

Det har vi gjort ved at kigge på betaværdien, der måler hvor meget en aktie bevæger sig i forhold til det generelle marked, eller det indeks, aktien er en del af.

En betaværdi over 1 betyder, at aktien svinger mere end markedet, mens en betaværdi under 1 indikerer mindre kursudsving.

»Hvis markedet stiger 10 pct., jamen, vil en aktie med en betaværdi på f.eks. 1,5 teoretisk stige 15 pct.,« forklarer Henrik Karlsen, CEO og investeringsdirektør i Horizon3.

I det amerikanske S&P 500-indeks er det særligt teknologiaktierne, der har haft høje betaværdier i 2026. For eksempel har Super Micro Computer det absolut højeste på 3,06.

Tallet er et resultat af netop de store kursudsving, som aktien i Super Micro Computer har haft i år. Fra januar til marts handlede Super Micro-aktien i et spænd omkring 33-35 dollar. I midten af marts oplevede aktien et voldsomt fald på 33,3 pct. ned til kurs 20. 

Aktien steg dog med voldsomme 144,3 pct. på bare tre måneder, da den toppede i kurs 50 i juni.

Siden har aktien taget endnu et dyk på 52,5 pct. til en kurs på 23 dollar i juli, hvorefter den er steget med 82,3 pct. til 43 dollar i skrivende stund. Det er ifølge Bloomberg. 

Som Euroinvestor har påpeget før, er teknologiaktierne særligt populære blandt spillets topplaceringer, og det er da også den type aktier, som ifølge Bloomberg har de højeste betaværdier.

Her er en top ti over aktier med de højeste betaværdier, som du kan købe i spillet:

Ud over førstepræmien uddeles der hver uge en ugepræmie til spilleren med det højeste afkast skabt den pågældende uge. Og betaværdien kan vise sig at være et vigtigt redskab i en vinderstrategi.

Du kan stadig nå at være med i Millionærklubbens Aktiespil og dyste mod Lars Persson og de over 21.000 andre deltagere om de attraktive præmier.

Millionærklubben

Der skal sættes el til stort set alt, og mange investorer har da også gennem længere tid været fan af temaet ‘elektrificering’. Men hvor de fleste nok kigger primært på de store selskaber, er der faktisk spændende muligheder, hvis man er villig til at tjekke lagene under. Det mener i hvert fald dagens gæst i Millionærklubben, Thomas Tang, der er partner i Medium Invest. Hør, hvilke aktier han pt. har fidus til, når han sammen med Joakim Brüchmann debatterer muligheder og faldgruber i elektrificering. Vært: Bodil Johanne Gantzel