Industriselskabet SP Group havde god fremdrift i forretningen i tredje kvartal og benytter torsdagens regnskab til at skrue yderligere op for forventningerne til hele året.

- Til trods for coronapandemien, global uro, mange markedsudfordringer og volatile råvarepriser er det lykkedes at øge salget og driftsindtjeningen igen i tredje kvartal. Alle vore 29 fabrikker producerer, har adgang til de nødvendige råvarer, og alle salgskontorer er åbne, udtaler Frank Grad, der er administrerende direktør selskabet, der har specialiseret sig inden for formstøbte komponenter i plastic.

Læs også: Børshus tror dansk aktie kan stige næsten 400 kr.

Der tegner sig med andre ord et billede af en dansk virksomhed, der går fri af det enorme forsynings- og coronakaos, som andre selskaber er ramt af.

I tredje kvartal omsatte selskabet for 600,3 mio. kr. mod 508,0 mio. kr. i samme periode året før, og nettoresultatet steg til 49,6 mio. kr. fra 29,1 mio. kr.

Læs også: Afgørelse truffet - det kan sende Novo-aktien opad

- Vi har nydt godt af vor eksponering mod industrier, der er relativt modstandsdygtige, og har øget vort salg inden for healthcare, fødevarerelaterede og andre krævende industrier. Vi har derudover fortsat vor målrettede M&A-strategi, der giver os flere kunder og ny teknologi, og vi er opsatte på fortsat at agere som konsolidator, når værdiskabende muligheder opstår, siger Frank Gad endvidere.

SP Group venter for hele året nu en vækst i omsætningen på 11-15 pct. mod tidligere forventninger om en vækst på 8-14 pct.

Forventningerne til driftsmarginen (EBITDA) præciseres endvidere op til 17–18 pct. fra tidligere ventet 16-18 pct., mens marginen for overskuddet før renter og skat (EBIT) justeres til 10-12 pct. fra tidligere 9-12 pct.

Læs også: Kapitalforvalter har særligt råd efter inflationsbombe

Læs også: FLSmidth med nye tal: Topchef forlader selskab med fremgang på alle linjer

.\˙ MarketWire