Svenske EQT foretager en historisk handel onsdag, da kapitalfonden køber Baring Private Equity Asia for hele 6,8 mia. euro svarende til 50,6 mia. kr. Det er det historisk største opkøb af en kapitalfond foretaget af en anden fra samme sektor.

Det fremgår af Bloomberg News.

Opkøbet markerer det mest vidtgående ryk ind i Asiens hurtigt voksende kapitalfondsmarkeder. Den svenske kapitalfond vil finansiere købet ved at udstede 191,2 mio. nye ordinære aktier til en værdi af 5,3 mia. euro. De resterende 1,5 mia. euro betales kontant.

EQT udnytter det momentum, som kapitalfonden har haft siden børsnoteringen i 2019, hvor aktiepriserne er steget mere end 350 pct. siden noteringen.

Aktien stiger onsdag 8,4 pct. til 317,80 svenske kroner på børsen i Stockholm.

Læs også: Nationalbanken: Sådan rammer krigen dansk økonomi

Læs også: Vild melding fra Nationalbanken – realt vil huspriserne falde

.\˙ MarketWire