Tøjindustrien er udfordret, men den er stadig interessant for investorer.
Sådan lyder vurderingen fra Dora Buckulcikova, som er porteføljeforvalter i den hollandske kapitalforvalter Robeco. Det skriver Børsen.
Læs også: Storbank tror nu på fire rentehug næste år
Hun mener, at selvom tøjindustrien i øjeblikket er presset af flere parametre indenfor bæredygtighed og lønforhold, bør man stadig holde et vågent øje sektoren som investor.
»Industrien er for en investor interessant, fordi den er i vækst, og renser vi for den vækst, der er drevet af befolkningstilvæksten, vokser den stadig. Befolkningerne har fået højere indkomster, og de vil gerne udtrykke sig gennem deres tøj,« siger Dora Buckulcikova.
Robeco har besluttet at investere i selskaber indenfor tøjindustrien, som kan omstille sig.
Robeco er investeret i Hermes, Essilor Luxottica, Prada, Marimekko, JD Sports Fashion og Puma.
Læs også: Elbilproducents grundlægger skal fire år i fængsel
Læs også: Mulig Novo-konkurrent i kæmpe nedtur efter skuffende fedmedata