Pandora-aktien er steget heftigt med næsten 80 pct. de seneste månder - men er der mere afkast at hente?

Det har de profesionelle analytikere, der følger aktien tæt, et bud på.

Pandora-aktien er steget i takt med, at prisen på sølv er faldet tilbage efter en voldsom fremgang.

Netop sølv bruger den danske smykkekæmpe i størstedelen af sine produkter, og derfor påvirkes aktiekursen, når der er udsving i prisen på det ædle metal.

Ud af de i alt 22 analytikere, der ifølge finanstjenesten Bloomberg dækker aktien, har seks en købsanbefaling.

14 har en 'hold'-anbefaling, mens de resterende to anbefaler, at man sælger aktien.

En 'hold'-anbefaling betyder, at man bør holde sig afventede - har man aktien, bør man beholde sin position, og har man ikke aktien, bør man afholde sig fra at købe lige nu.

Kigger man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig mod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at aktien kan bevæge sig op til 695 kr.

Fredag før børsåbning skal man af med 781 kr. for at få fingrene i en Pandora-aktien, og dermed indikerer analytikernes gennemsnitligt kursmål, at aktien kan falde tilbage med omkring 11 pct. det næste års tid.

Analytikeren, der er mest positiv over for Pandora-aktien, er Wang Jiaya fra CICC, som har et kursmål på 1.300 kr. samt en købsanbefaling.

Det laveste kursmål har finanshuset Bernstein. Det lyder på 370 kr., og finanshuset mener da også, at man bør skille sig af med aktien.