Reddit vil børsnoteres, skriver flere medier - blandt andet CNBC.
Det var torsdag, at det amerikanske internet-forum indsendte en begæring til det amerikanske børstilsyn om at blive optaget til handel på New York Stock Exchange under ticker-navnet RDDT.
Reddits børsdebut ventes at blive i marts, og selskabet vil være den første store tech-børsnotering i år.
Desuden er det første gang siden 2019, hvor Pinterest blev optaget til handel, at et socialt medie bliver børsnoteret, skriver mediet.
Reddit, der er en af de mest besøgte hjemmesider i USA, blev grundlagt tilbage i 2005 af Alexis Ohanian og Steve Huffman.
Reddit omsatte sidste år for 804 mio. dollar, hvilket er en stigning på 20 pct. sammenlignet med året forinden.
Læs også: Kontroversiel techinvestor og Warren Buffett er vidt forskellige – men 4 aktier har de tilfælles
Læs også: Investering eller afbetaling af boliggæld? Få formueforvalterens råd