Den kendte amerikanske short-sælger Carson Block, som står bag investerings- og researchselskabet Muddy Waters og som har spekuleret imod Luckinn Coffee og Nikola, advarer nu mod konsekvenserne af kunstig intelligens.
I et interview med finansavisen Financial Times argumenterer han for, at den hastige udvikling af kunstig intelligens (AI) vil føre til store økonomiske og markedsmæssige rystelser.
Det skal blandt andet ske, fordi arbejdsmarkedet vil ændre sig - blandt andet i myndighedernes tilsyn, og den finansielle stabilitet. Block vurderer blandt andet, at AI vil kunne erstatte mange jobs, og skabe arbejdsløshed.
Derudover advarer han mod lån i det såkaldte private-credit segment, der har været med til at finansiere en stor del af AI-udbygningen. Han kalder blandt andet meget af kreditmarkedet for 'svagt'.
»Over de kommende år vil der opstå alvorlige økonomiske konsekvenser, markedskonsekvenser og statslige finansielle problemer, som jeg mener vil få den globale finanskrise (GFC) til at blegne i sammenligning,« siger Block til Financial Times.
»Det bliver en af de muligheder som short-seller, hvor man har medvind, tilføjede han og sammenlignede scenariet med de gevinster, der blev opnået af dem, der satsede mod markedet i 2008.«
Under finanskrisen, der udspillede sig i årene 2007-2009 faldt det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks mere end 50 pct. fra top til bund.
Mens mange banker og finansinstitutioner kom i store problemer under krisen var der nogle få investorer, som spekulerede imod markedet og tjente penge under krisen. Blandt dem var investor Michael Burry, der tjente omkring 100 mio. dollar til sig selv og 700 mio. dollar til sine investorer i Scion Capital.
Læs også: Kan stige 77 pct. det næste år: Denne danske aktie ser analytikerne størst potentiale i
Læs også: Våbenselskab er steget 33 pct. i år - vil på børsen i Amsterdam
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

