10 milliarder dollar – eller 67,9 milliarder kroner.
Så meget blev der barberet af den legendariske investor Carl Icahns personlige formue tirsdag, skriver Bloomberg News.
På bare én dag blev der savet 41 pct. af hans formue, som nu lyder på 16,6 mia. dollar, hvilket gør ham til verdens 119. rigeste.
Før det enorme dyk i hans formue var han verdens 58. rigeste, ifølge Bloomberg Billionaires Index.
Læs også: Aktiestrateg: Det her er typisk et virkelig godt tegn
Det store dyk i hans formue skyldes, at aktien i hans konglomerat, Icahn Enterprises dykkede med 20 pct. i tirsdagens handel, hvilket størstedelen af Icahns formue er koblet til.
Aktien tog et ordentligt slag efter researchfirmaet Hindenburg Research kom ud med en rapport på koncernen og på samme tid shortede aktien.
I rapporten hævder de, at Icahn Enterprises er for højt prissat, og at flere af koncernens investeringer har oppustede vurderinger.
Læs også: Putins krigsmaskine i nyt træk
»Samlet set synes vi, at Carl Icahn, en Wall Street-legende, har lavet en klassisk fejl ved at påtage sig for meget gearing i lyset af vedvarende tab: en kombination, der sjældent ender godt,« skriver de i rapporten.
Den garvede investor er selv kendt for sine aggressive investeringsmetoder.
Han har flere gange taget store positioner i børsnoterede selskaber og derefter arbejdet for at hæve aktiekursen. Han er også kendt for at have været involveret i flere store corporate takeovers og restruktureringer.
Læs også: Danske Bank om rødglødende megatrend: Vi fortæller vores kunder, at de skal have noget af det
Læs også: Dansk selskab får afvist milliardhandel

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner