Henter kommentarer

Kendt medicinalaktie er sønderbombet – nu overvejer forvalter at købe op


Der er chance for, at aktien i det israelske medicinalselskab Teva snart ligger i porteføljen hos en af Millionærklubbens faste forvaltere.

Teva-aktien er nemlig på Lars Perssons »glohede kandidatbænk«, fortæller han i torsdagens udgave af podcasten Millionærklubben.

»Jeg har ellers aldrig elsket den aktie, og alle var glade for den på et tidspunkt. Men den er på min glohede kandidatbænk til Millionærklubben for en gangs skyld,« siger Lars Persson.

Selvom Teva-aktien er noteret i USA, og selskabets hovedkontor ligger i Israel, så har aktien en skare af danske investorer. Det skyldes blandt andet, at Tevas tidligere topchef, Kåre Schultz, var dansker. Han er dog stoppet som øverste mand i firmaet ved årskiftet og erstattet af Richard Francis.

Læs også: Lau Svenssen om dansk folkeaktie: Jeg begriber ikke, at danskerne er så optaget af den

Aktien i medicinalselskabet er på Lars Perssons kandidatbænk, fordi han gerne vil købe noget amerikansk og blive lidt mere divers.

Lars Persson har længe været lun på Teva, og gang på gang har han siddet og været klar til at trykke på købsknappen for så at fortryde. Der er nemlig flere gange kommet noget op, som ikke har set helt godt ud i Lars Perssons tekniske analyse af selskabet.

Læs også: Finanstilsynet advarer danskerne mod bestemt adfærd - konsekvensen kan være fængsel

Aktien i Teva også været lidt svær at elske, i hvert fald når man kigger på kursen, som de seneste fem år er blevet 66 pct. lavere.

Det skyldes flere udfordringer, heriblandt at Teva, der producerer medicin og billig kopimedicin, har lagt arm i amerikanske retssale på grund af deres salg af opoider.

Læs også: 5 spændende aktier, som dansk investor satser på

I januar kom der nogenlunde klarhed i sagen, og det ventes, at Teva indgår et forlig til 4,25 mia. dollar.

Alligevel har aktien været faldende siden januar, og det har både Lars Persson og Millionærklubbens anden faste ekspert, Lau Svenssen, svært ved forstå.

Læs også: 3 konkrete råd til at undgå investeringsfejl

Lau Svenssen vil læse op på aktien, men vurderer umiddelbart, at det kan være Tevas nye strategiplan, som er en sten i skoen.

Tevas omsætning steg 4 pct. i årets første kvartal i forhold til samme kvartal i 2022. Det kom frem i forbindelse med selskabets regnskab i midten af maj.

Læs også: Gigant gør andre aktier til vindere

Læs også: Nordnet om C25-selskabs optur: Det her burde aktiemarkedet vide