Den svenske musikstreamingtjeneste Spotify skyder i vejret på aktiemarkedet i USA onsdag med 6,0 pct.

Fremgangen kommer i kølvandet på selskabets investordag, hvor ledelsen har gjort sine hoser grønne.

Mest interessant er nok meldingen om, at Spotifys podcast-forretning inden for to år vil bidrage med en positiv bruttomargin. Kritikken af selskabets satsning på podcast har været tiltagende, efterhånden som investeringen i området har rundet 1 mia. dollar, mens det stadig synes langt fra at blive profitabelt.

Det bliver dog bedre, hvis man tror på ledelsen, for inden for tre til fem år ses bruttomarginen fra podcast lande i 30-35 pct., og på lang sigt ses den blive på 40-50 pct.

Læs også: Storbank suser frem efter opkøbsrygter

Læs også: Skal levere batterier til Tesla 'meget snart': Kinesisk aktie i hopla

.\˙ MarketWire