Anders Bæk investerer stort set kun i amerikansk tech og AI. 

En tilgang, der har fået porteføljen på Nordnet til at stige med 50 pct. over de seneste 12 måneder. 

Nu fortæller han, om hvilke aktier der hans portefølje i Millionærklubbens Aktiespil, der starter på mandag - den 7. september. 

Tilmeld dig aktiespillet her

Selvom mange måske vil blive fristet til, at satse på spekulative aktier i løbet af spillets otte uger lange levetid, så vurderer investoren, at det er alt for usikkert. 

»Min filosofi er at investere i de største giganter inden for AI. Der er så mange unge investorer, der begår den kæmpe fejl at gå efter de små, frække vækstaktier i håbet om at 'get rich quick'. Men for hver gang du rammer én succes, er der ti nitter,« forklarer Anders Bæk.

Læs også: Vind 250.000 kr. i Millionærklubbens Aktiespil - her er alt hvad du skal vide

Ifølge investoren befinder vi os midt i et historisk vendepunkt for AI, hvor markedet har bevæget sig fra simple chatbots til regulære AI-agenter, der kan udføre hele arbejdsopgaver på egen hånd.

»2026 vil blive husket som året, hvor AI-agenterne brød igennem. Det helt afgørende, der er sket nu, er, at toppen af værdikæden, modeludviklere som Anthropic og OpenAI, er begyndt at omsætte styrtende med penge. Væksten er fuldstændig svimlende, og det betyder, at hele AI-industrien nu rent faktisk kan løbe rundt,« lyder det fra Anders Bæk.

Denne enorme efterspørgsel på AI-kapacitet forplanter sig direkte ned i fødekæden til de selskaber, der leverer infrastrukturen, mikrochippene og den underliggende hardware.

Når startskuddet går om ganske få dage i Millionærklubbens Aktiespil vil følgende aktier være at finde i Anders Bæks portefølje:

Nvidia & AMD: De ubestridte konger af AI-chips, som høster frugterne af det eksploderende forbrug af digital regnekraft.

Tesla: Med den længe ventede lancering af deres selvkørende taxaer Cybercab i Austin, Texas, ser Anders Bæk en mulig massiv katalysator for aktien i de kommende måneder.

Alphabet, Apple & Intel: Tunge globale mastodonter med enorme ressourcer og direkte eksponering mod den igangværende AI-revolution.

Foruden de etablerede børsnoterede giganter lurer der også en joker i horisonten i løbet af de næste to måneder: En mulig børsnotering af AI-kæmpen Anthropic.

»Børsnoteringen af Anthropic kan slå alle rekorder for rejsning af kapital. Hvis den går igennem i løbet af spillet, kan det skabe en enorm bølge og trække hele AI-sektoren, herunder Nvidia og AMD, endnu længere op,« vurderer han.

Du kan læse mere om konkurrencen og de mange præmier her.