»Jeg tror, at Kina bliver de første. Jeg tror, at det kommer til at ske nu.«
Sådan lyder det fra Peter Lisbygd, direktør i China Experience, da snakken i onsdagens afsnit af Millionærklubben lander på flyvende biler.
Han nævner flyvende biler, da der bliver spurgt ind til 'godbidder i aktiemarkedet.'
Læs også: Vores forhold til Kina: 'Vi er hyklere'
Her tager han hurtigt afstand fra indeks, men peger i stedet på, at der findes interessante sektorer.
Her nævner han flyvende biler og mere præcis producenten EHang.
EHang har Peter Lisbygd længe holdt øje med. Han forklarer, at de er den producent af flyvende biler, som er længst fremme.
EHang har selv proklameret, at de regner med at være på markedet i første halvår af 2023.
Læs også: Aktiechef: Investorerne kan få forsinket julegave - tror på omfattende stigninger de kommende dage
»De har en kæmpe kommerciel opside, når dette sker,« siger han.
»Det er også med til at bære hele historien om, at Kina er foran på AI og teknologi, og de fremavler helt nye industrier ligesom de har gjort med elbiler,« tilføjer han.
Porteføljeforvalter i Millionærklubben og aktiechef i H. C. Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen er dog stadig lidt skeptisk omkring de flyvende biler, og han tilføjer, at han stadig holder sig lidt tilbage fra hele industrien.
Du kan lytte til dagens udgave af Millionærklubben her:
Læs også: Himmelstormer falder og falder – det kan forklare nedturen
Læs også: Jyske Bank-strateg: Disse 3 aktier bør man satse på i starten af 2023
