Henter kommentarer

Kinesisk børskollaps sender rystelser igennem stor dansk aktie


 

Mine- og cementudstyrsproducenten FLSmidth indfinder sig mandag helt nederst i det danske C25-indeks med et fald på 3,8 pct.

Det danske selskab dykker sammen med en lang række af de europæiske mineselskaber, efter at ny uro i den kinesiske byggeindustri har sendt jernpriserne ned.

Læs også: Kinesisk ejendomsgigant i ildrødt

Flere kinesiske byggeselskaber har som følge af et svagt marked for opførelsen af nye ejendomme fravalgt at fylde stållagrene op, inden fejringen af den kinesiske nationaldag starter 29. september.

Det skriver Bloomberg News.

Læs også: Aktiestrateg advarer mod udviklingen: De her aktier er sårbare – kan blive mindre værd

Videre tynger det, at den kinesiske ejendomsudvikler China Evergrande igen trækker overskrifter, efter at den problemramte ejendomsgigant har måttet udskyde kreditormøder. Det medførte mandag et fald i aktien på knap 21 pct.

Modvinden i byggesektoren afspejles på det europæiske aktiemarked, hvor råvareaktierne samlet dykker 1,6 pct. i det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600.

Værst går det britisk-australske Rio Tinto med et fald på 2,9 pct. til 5034 pence. Med i bunden er svenske Boliden og luxembourgske Arcelormittal med fald på henholdsvis 2,2 og 2,1 pct.

.\˙ MarketWire