Intel-aktien er steget med 491 pct. set over det seneste år og godt 8 pct. den seneste måned.

Intel er en af verdens største chip-virksomheder. Selskabet udvikler processorer og andre mikrochips, man kan finde i pc'er til forbrugere samt datacentre. Derudover driver Intel forretningsområdet Intel Foundry, som producerer chips både for Intel selv og eksterne kunder.

Intel Foundry har desuden indgået en foreløbig aftale med Apple om at producere visse af Apples egne chips de kommende år.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Intel-aktien nu, så er der blandede forventninger til aktiens fremtidige udvikling.

Ifølge data fra Bloomberg er der 18 analytikere, som har dækket aktien den seneste måned. Af dem har syv en købsanbefaling, mens 11 analytikere har en hold-anbefaling. Ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling på aktien.

Læs også: Højeste inflation siden 2023: Priserne stiger markant mere end målsætningen

En købsanbefaling betyder, at analytikerne vurderer, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

En hold-anbefaling betyder kort sagt, at hvis du allerede har Intel-aktien, skal du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Kigger man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig op mod inden for de næste 12 måneder, så forventer de, at Intel-aktien kan bevæge sig fra den nuværende kurs på 133 dollar og ned til 117 dollar.

De mener altså, at Intel-aktien kan falde med 12 pct. over det kommende år.

Blandt de mest positive over for Intel-aktien finder man Goldman Sachs, Melius Research og Huatai Research, der alle har købsanbefaling og samme kursmål på 150 dollar. Herefter følger President Capital Management med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 145 dollar.

Læs også: Tysk kæmpe vinder sag efter juridisk mareridt: Aktien eksploderer op

I den anden ende af skalaen finder man BNP Paribas med en hold-anbefaling og et kursmål på 75 dollar. Herefter følger Arete Research med en hold-anbefaling og et kursmål på 99 dollar.

Hvis du gerne vil være klogere på Intel og de øvrige chipkæmper, Nvidia, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Guldprisen falder under 4.000 dollar for første gang siden november

Læs også: AI-ekspert og investor: Derfor er efterspørgslen på Microns produkter enorm

Millionærklubben

Der er fuld fart på de globale aktiemarkeder med dagligt store udsving i udvalgte segmenter. Det giver muligvis grå hår i hovedet til nogle investorer, men helt sikkert også muligheder for andre. Hør, hvad klubbens to porteføljeforvaltere, Lars Persson og Lau Svenssen, mener om markedsstemningen, når de i studiet debatterer udviklingen og svarer på lytterspørgsmål. Vært: Bodil Johanne Gantzel