Verdens største og mest værdifulde selskab står til en større fremgang det kommende år, ifølge analytikere i de store finanshuse, der er kommet med friske anbefalinger i august.

Ifølge finanshusenes vurderinger i gennemsnit står aktien i selskabet til en stigning på 45 pct. inden for de næste 12 måneder.

Her er der tale om amerikanske Nvidia, som er verdens førende designer af AI- og grafikchips. Virksomhedens chips bruges i størstedelen af verdens AI-datacentre og er afgørende for træning og drift af AI-modeller.

Der er ifølge Bloomberg 16 analytikere, der har haft aktien under luppen i august.

Af de 16 analytikere har alle 16 en købsanbefaling, og dermed er ingen kommet med hverken hold- eller sælg-anbefalinger. Tre er dog kommet med købsanbefalinger uden kursmål.

En købs-anbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Læs også: ISS med friske tal - klarer det bedre end ventet

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de, at aktien kan bevæge sig op på 315,3 dollar, hvor kursen lige nu ligger på 217,6 dollar.

Den, der er mest positiv over for Nvidia-aktien, er Evercore ISI, der har en købsanbefaling og et kursmål på 413 dollar. Herefter følger Melius Research med en købsanbefaling og et kursmål på 400 dollar.

I den anden ende af skalaen over købsanbefalinger finder man Guosheng Securities og UBS, som har et kursmål på henholdsvis 260 dollar og 280 dollar.

Hvis du gerne vil være klogere på Nvidia og de øvrige chipkæmper, Intel, AMD, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Læs også: Sket for første gang: Vægttabspille godkendt i Europa

Læs også: Udlejningsgigant går frem efter øget omsætning