Analytikerne står nærmest i kø for at anbefale en af Danmarks helt store folkeaktier, som de forventer vil stige markant over de næste 12 måneder. Alene det forgangne døgn har otte ud af otte børshuse vendt tommelfingeren opad med købsanbefalinger.

Den udbredte optimisme afspejles i det samlede billede, hvor hele 24 ud af 25 analytikere nu anbefaler at købe aktien, mens kun en enkelt har kvitteret med en hold-anbefaling.

Her er der tale om aktien i det danske C25-selskab DSV, og spørgsmålet er nu, hvor meget analytikerne så mener, at DSV-aktien kan stige.

Læs også: Aktiechef sætter ord på Novo-aktiens nedtur: Kunne ikke begejstre investorerne

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så forventer de, at aktien vil stige til 2.008 kr. fra de nuværende 1.203 kr.

De mener samlet set, at DSV-aktien kan stige næsten 67 pct. inden for det næste år.

Blandt dem, der er mest positive over for DSV-aktien, finder man SEB Bank og Goldman Sachs. Begge banker har købsanbefalinger og et enslydende kursmål på 2.300 kr. Dermed lyder det ud fra deres vurdering, at DSV-aktien kan stige med 91 pct. inden for de næste 12 måneder.

I den anden ende af skalaen ligger ABG Sundal Collier med en købsanbefaling og et kursmål på 1.800 kr. Børshuset ser også for sig, at DSV-aktien kan stige, men dog med 50 pct.

Læs også: DSV-aktien ramt af kraftigt kursfald: 'Fuldstændig vanvittigt'

Læs også: Meta Platforms bragede op - det er der sket

Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.