Er det tid til at købe eller sælge SK Hynix-aktien, og er der mere at hente inden for det næste år? Analytikerne har et klart bud på, hvordan du bør handle aktien i en af verdens største producenter af hukommelseschips, der er steget 106 pct. i år, men faldet med 27 pct. den seneste måned.

Aktien har dog i 2026 været igennem en kraftig kursudvikling og er gået fra en kurs på 677 tusind sydkoreanske won i starten af året til 2,92 millioner sydkoreanske won den 22. juni og ligger nu i 1,34 millioner sydkoreanske won efter mandagens børsluk.

Men hvor skal SK Hynix-aktien hen herfra, og er der fortsat et potentiale? Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om SK Hynix, tyder noget på, at aktiens værdi kan stige markant.

Ifølge Bloomberg er der 48 analytikere, der dækker SK Hynix-aktien på den sydkoreanske børs. Af dem har 47 en købsanbefaling, en enkelt en hold-anbefaling, mens ingen har en sælg-anbefaling.

Læs også: Slutspurten er sat ind: Her er stillingen i aktiespillet lige nu

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, vurderer de, at aktien kan stige med hele 140 pct.

De vurderer, at SK Hynix-aktien kan bevæge sig op på 3,22 millioner sydkoreanske won, mens kursen nu ligger på 1,34 millioner sydkoreanske won.

De, der er mest positive over for SK Hynix-aktien på listen over købsanbefalinger, er finanshusene Nomura og Korea Investment & Securities, der har et enslydende kursmål på 4,70 millioner sydkoreanske won. Her vurderer finanshusene, at SK Hynix-aktien kan stige med 250 pct. inden for de næste 12 måneder.

Næste på listen er analysehuset Arete Research med et kursmål på 4,30 millioner sydkoreanske won.

I den anden ende af skalaen finder man Shinyoung Securities, der også har en købsanbefaling, men et kursmål på 680 tusind sydkoreanske won. Her vurderes det, at SK Hynix-aktien kan falde med 49 pct. inden for de næste 12 måneder.

Læs også: Meta i gigantisk aktiesalg: Vil hente op mod 95 mia. dollar til AI-satsning

Herefter følger GF Securities med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 1,24 millioner sydkoreanske won.

Hvis du gerne vil være klogere på SK Hynix, AMD, Intel, Nvidia, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Novos anmodning om forbud af Eli Lilly-reklame afvist

Læs også: Aktien i C25-kæmpe er steget 46 pct. i år: Analytikerne ser fortsat et potentiale

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.